Januar Kvartal 2017

Indhold i dette nummer:

Generalforsamling

Foredrag

Gule Ærter

Carolinertræf

Pinsetur

Distriksmøde

Farvel til kammerater

Søfartsmuseet

Dette er bladudvalgets første nummer, og der er sikkert plads til forbedringer, og udvalget hilser alle konstruktive forslag velkomne.

Husk foreningens generalforsamling den 4. Marts kl. 11.00 i foreningshuset

*

Vi afholder foredrag i år.

Invitation til foredrag om skonnerten "Fulton".

Formanden for Fultons Venners bestyrelse, fhv. kulturminister Grethe F. Rostbøll kommer til Marstal og fortæller om slettop skonnerten "Fulton" og det arbejde, der finder sted i og omkring skibet og dets hverdag.

Foredraget finder sted onsdag den 17 maj kl. 19.30 i Marstál Marineforenings hus, Strandstræde 47 A. Marstal

Entré: 50,- kr., og dækker også en kop kaffe m/kage.

Om Grethe Rostbøll - Ryslinge Sogneråd

Hun var en gang kulturminister fra 1990 til 1993, hun har været medforstander for Ryslinge Højskole, lokalpolitiker fra 1966, blev senere medlem af Fredriksberg kommunenalbestyrelse. Da Grethe Rostbøl fyldte 70 år holdt hun fødselsdagsrecption ombord på "Fulton" og ved den lejlighed fik alle gæsterne bogen om "Fulton" i gave. En bog som hun netop havde skrevet og udgivet.

Mød frisk op. Der er kun plads til dem, der kommer først.

*

Vi planlægger et fordrag med Rasmus Loshe i 2017

Halløj Jens

Det synes jeg kunne være hyggeligt, så hvis i synes det er en god ide, så gør jeg det gerne.

Jeg kender ikke datoerne endnu, men skal nok give et praj minimum nogle uger i forvejen.

Jeg kan holde foredraget vha. slides på en storskærm og lægger filerne på en USB-stik. Det tager 1-2 timer.

Jeg kan fortælle om Grønnedal/Grønlands Kommando og hvilken situation der er lige nu - jeg er løbende opdateret og har nye billeder derfra. Derudover vil det omhandle Arktisk Kommando, som jo er det nye der er trådt i stedet for Grønlands Kommando og Færøernes Kommando. Jeg er selv, på 4. år, ansat ved AKO. Jeg lægger en generel information vedr. Siriuspatruljen, Thule, Mestersvig, Station Nord og meget mere ind i foredraget. Der er mulighed for at stille spørgsmål osv., under hele foredraget.

Jeg gør det naturligvis på kammeratelig vis og ønsker intet for at holde foredraget. Desuden håber jeg i vil bære over med mig, da jeg bestemt ikke er professionel foredragsholder. :-)

Håber i vil holde en hyggelig aften med mange til stede og måske middag efterfølgende (hvem ved, måske der er Grønlandsk kaffe senere....?)

Håber at mange der har sejlet i Grønland, været ved Grønlands Kommando mfl., får noget godt ud af det.

Hils bestyrelsen mfl. fra mig.

Mange venlige hilsner og godt nytår.

Lohse

SVENDBORG MARINEFORENING  inviterer til brunkål den 7. februar kl. 18.00 i Foreningens hus. Kontakt på tlf. 40 45 30 11

*

SØNDAG DEN 27. August Søværnets jubilærums stævne på Nyholm  

*

DEN 16. JULI er der Caroliner træf i Marstal. Svendborg Muserum stiller med "Toldkrydsjagt nr. XVI VIKING" og "Samka" får besøg af  "Caroline S"

Vi har modtaget

En stærk arm knuger min kind mod et spændt kvindebryst. Kroppen, der holder mig fast vugger mig og hendes stemme siger beroligende:  såhe-såhe. Du har mareridt.

   Jeg har vækket min hustru ved at råbe af mine lunger fulde kraft på Johnny.

    Vi lå langt østernede i grå zone, hvor svenskere, russere, polakker og danskere tolererer hinandens fiskere. Jeg var medfølger i partsfiskeri på R 65 "Ditte Hansen". Vi havde to ekstra trawl på styrbord sidedæk agter. De hvælvede sig over lønnings kanten.

Johnny skulle hægte forreste skovls wire på hjul. Kutteren krænger dybt. Johnny plumper  i havet. Jeg skreg mand over bord medens jeg kastede mig ned på trawlet. Vi lå tværs og hver gang styrbord side dykkede greb jeg ud efter Johnny. Tredie gang fik jeg fat i hans håndled. Kutteren vippede til bagbord. Vi klemte hårdt om hinandens håndled.

Mine venstre fingre var boret ned i maskerne på trawlet, jeg lå på.

Fingrene var følelsesløse og gled ud af maskerne da kutteren krængede til bagbord. Jeg vred mig fri af Johnnys greb og hans opadvendte ansigt sank dybere og dybere.

Det var i 70'erne. Nu skriver vi 2017 - og om natten ser jeg Johnnys opadvendte ansigt synke dybere og dybere.

Lasse Jacobsen

Tlf.: 2396 2390

*

Vi har modtaget

Så er den her igen.

Efter at have ligget stille i flere år, ser det nu endelig ud til, at Marineforeningen i Marstal igen får sin egen ”Marinetelegrafen” op at stå og det takket været, ikke mindst folk med et større kendskab til computerverdenen, end de fleste af os halvgamle medlemmer der ikke har haft det fornødne overskud til at sætte sig ind i denne jungle.

For computer hedder det jo i dag og for at bladet kan genopstå, er der  heller ingen tvivl om, at det er den vej vi skal komme ud til medlemmerne, da langt langt de fleste nu har en computer og e-mail adresse og de få, som endnu ikke er hoppet med på vognen, vil vi naturligvis sørge for,at de får et udskrift leveret i postkassen, så længe der er noget tilbage af resterne af  ”Det kongelige danske postvæsen”.

Da Marinetelegrafen i sin tid udkom (med længere og længere interval ) og sikkert også med mindre og mindre interessant stof, gled den efterhånden ud i glemsel og jeg mindes nok, at en væsentlig grund hertil var, at der aldrig kom kritik eller feedback, som det vist hedder i dag, på det som kom til at stå i bladet, men måske skyldtes det også, at indlæggene dengang først have været igennem en censurering af den daværende formand, inden det gik i trykken, blottet for al humor.

Med denne nye version af Marinetelegrafen vil mange ting kunne ske og her tænker jeg ikke mindst på kommunikation medlemmerne imellem og bestyrelsen.

Nu kan du bare gå til tasterne og skrive din mening om det eller det, som er oppe at vende og her er det oplagt at komme frem med nye ideer og tiltag for foreningen eller komme frem med ros eller ris til det, som du lige falder over indenfor husets vægge.

Jeg tror meget på, at en åben snak kan være med til at puste en masse liv i foreningen, så nu hvor computeren alligevel står lige foran jer, vil jeg opfordre alle til at give jeres meninger tilkende.

Og fra mig skal der her til sidst komme et forslag, som du kan komme med din mening om.

For meget kort tid siden døde tre af vore medlemmer pludselig: Gustav Anneberg, Gunnar Larsen og Kai Faurby, alle tre markante medlemmer, som var meget afholdte.

I efteråret var jeg med i Villys båd til Birkholm, hvor vi hentede ål hos brødrene til efterårsfesten, og her tog jeg bl.a. et billed af en glad og tilfreds Gunnar i godt selskab med venner og det gav mig ideen til, at vi i Marineforeningen skulle lave et galleri af medlemmer, som ikke er mere og meget gerne kopier af amatørfotos, hvor man oplever ”ham” i en daglig situation.

Nej det skal f.........ikke være en dødemandsrække, men en glad samling af medlemmer, som vi husker dem og gerne vil mindes.

Jeg vil gerne påtage mig opgaven at samle billeder ind og indramme dem i ens rammer i A5 format, men jeg mener, at de skal kopieres og tilskæres af en professionel.

Eskil Windfeld-Lund.

*

Vi har modtaget

Marstal Søfartsmuseums historie.

I gammel tid ændrede dagligdagen sig støt og roligt også inden for søfarten. I tiden omkring århundredeskiftet 1900 begyndte mange ting imidlertid at ændre sig mere radikalt og i et betydeligt hastigere tempo end man før havde kendt til. Følgeligt kom der en større forandring af tonnage, grej, husgeråd osv. Mangt og meget stod for at forsvinde for godt. Heldigvis var der eftertænksomme mennesker, der fandt at man burde indsamle ting for bevaring for kommende slægter. Det er i sagens natur vigtigt med denne ballast, for kun ved at skue agterud på historiens kølvandsstribe kan man iagttage afdriften og dermed tage højde for den styrede kurs mod fremtiden.

En lokalitet, en by, får først en nærværende værdi, når man får kendskab til stedets historie og egenart. Det er museernes opgave, og jo stærkere klangbund og ankerbund et museum har i lokalbe-folkningen - og for vort vedkommende den maritime verden, desto bedre bliver resultatet.(Nytår 2016/17 er der 1553 medlemmer af museet såvel på øen som udenøs).

I Marstal var museumstanker langt fremskredne i 1914. Initiativet blev imidlertid lagt underdrejet, formentlig pga. krigsbegivenhederne, der berørte Marstal hårdt med 53 omkomne søfolk og 42 krigsforliste skibe. Enkelte effekter blev indsamlet ved den lejlighed eksempelvis en navigationsbog, håndskrevet af den unge sømand Ditlev F. Grube under engelsk fangenskab 1807-09. Dette klenodie kan ses i museets navigationsudstillinger. En efterkommer, Claus Grube, er ambassadør i London i dag og dér hænger et par søstykker på ambassaden, udlånt fra museet.

   Der kom atter gang i museumstanker i 1929, da der blev afholdt en stor udstilling på havnepladserne i Marstal, hvor bl.a. mange skibsmodeller og skibsbilleder var repræsenteret. I kølvandet heraf tog en kreds af borgere initiativ til at oprette et museum ved et møde på hotel ”Ærø” den 17. oktober, hvor der straks første aften tegnede sig 49 personer som medlemmer. I den første bestyrelse var bl.a. den utrættelige fortaler for museets oprettelse, købmand Jens Hansen. Der kom fluks gang i museet, idet Strandstræde 3

blev stillet til rådighed, huset var opført 1895 som pakhus til skibshandelen. Denne ejendom stillede familien H.C. Christensen ved købmand Hans Christensen vederlagsfrit til rådighed til museumsbrug fra museets start til og med 1933, da museet selv erhvervede ejendommen Prinsegade 4, opført 1906 til kontor og bolig for skibs¬mægler og skibsreder Albert E. Boye. Pakhuset, Strandstræde 3, kom imidlertid i museumsbrug igen, idet bygningen blev erhvervet til museet 1957 i forbindelse med over¬tagelsen af Lorens Hansens store modelskibssamling. Overtagelsen af den helt unikke samling, der havde været udstillet i ”Sollbjerg”, Knasterbjerg, var en skelsættende begivenhed, der var med til at løfte institutionen fra lokalmuseum til en international position. Samlingen blev erhvervet takket være stor indsamling med Rotary i førertrøjen og deltagelse af samtlige foreninger i Marstal Sogn og desuden Marstal Kommune og Marstal Landsogns Sogneråd. A. P. Møller donerede en større sum – en udvist velvilje fra rederiet, der er videreført og fortsat er med til at styrke og udbygge Søfartsmuseet. Strandstræde 3 blev totaloverhalet i 2011 bl.a. med nyt tag og udvendig trappe takket være stor arv efter telegrafist Keld Petersen.

Museet udvidede overlang. 1959 blev museet statsanerkendt. Samme år blev der oprettet et egnshistorisk arkiv. Dette fungerede nogle år og lå så på Stand by, indtil museet hankede op i sagen og hentede arkivalierne, der da lå på kommunekontoret. Det skete i forbindelse med inddragelse af Prinsegade 2. Denne hjørneejendom er opført 1855 til kontor, skibshandel og bolig for skibsreder H.C. Chri¬stensen. Bygningen var erhvervet til museet 1978, lejemål fortsattes til 1982, hvor den blev indrettet til museumsbrug.

Prinsegade 1 blev erhvervet 1993. Huset blev genopført i 1817 efter en stor bybrand i 1815, der havde lagt en tredjedel af byen i aske (72 huse). Huset tilhørte skipper Albert Hermansen Boye, der omkom på søen 1833. Enken, der ernærede sig ved ølbrygning og rugbrødsbagning solgte huset 1869 til skipper, senere skibsreder Anders Hansen Boye, der 1871 videresolgte til sejlmager og skibsreder Kgl. Agent Petersen, der anvendte huset til bolig, rederikontor og sejlloft. I dennes tid opførtes i 1885 den østlige høje del af dobbeltejendommen. Agent Petersens arvinger solgte huset 1929 til pensionat for navigatører. 1934 overtog købmand og skibshandler Jens Hansen huset, og Søfartsmuseet købte det i 1993 af arvingerne. Ejendommen blev totalrenoveret 1993/94 og taget i brug til administration, arkiv (søfarts- og lokalarkiv) og magasinbrug.

Det med hjørneejendommen Prinsegade 2 sammenbyggede nabohus mod nord, Havnegade 14, bygget for H. C. Christensen i 1857, og tilhørende Nulle Petersen blev erhvervet i stærk miserabel forfatning og gennemgik totalrenovering og blev ved samme lejlighed udbygget mod nord. Nyt tag blev lagt i samme ombæring på den øvrige teglhængte del af hjørneejendommen. Denne ombygning plus alle de andre udvidelser og erhvervelser har udelukkende været muligt gennem velvillige store fondsdonationer og private pengedonationer.

Havnegade 5 blev købt i 2006. Bygningen er opført 1886 som Kgl. Toldkammer. Den er tegnet af arkitekt Laurits Albert Winstrup (1815-89). Bygningen er indrettet til klimastyret magasin- og arkiv. Bygningen er blevet istandsat og isoleret, der er lagt nyt skiffertag og genopbygget murede skorstene. Den blev taget i brug 2008.

Eriksens Værft, Prinsebroen 2, der ud over værftshal omfatter, skure og halvtagsskur, Spisehuset, samt bedding med spilskur på adressen Eriksens Plads 1, blev erhvervet samlet i 2011. Desuden er på pladsen på adressen Værftsvej 1 et motorværkstedsskur, opført af museet i 2008 i forbindelse med BONAVISTA-restaureringen.

Det sidste skud på stammen, det nybyggede hus i pakhusstil, der forbinder Havnegadebygningerne med Strandstrædebygningen, blev opført 2015-16 i nordøstlige hjørne af museumsområdet på hjørnet af Strandstræde/Havnegade, hvor der engang har ligget en ejendom. Huset er opført i pakhusstil med gavl ud mod Havnegade og ret lig et pakhus, der tidligere lå på modsatte side af Strandstræde. En meget stor del af midlerne til denne udvidelse kom fra private, ikke mindst efter Grethe Trolle Hansen af H. C. Christensenslægten. Hun testamenterede 4.5 mio. kr. Her vises bl.a. en stor samling værker af den lokale marine- og grønlandsmaler J. E. C. Rasmussen (1841-93).

Marstal Søfartsmuseum er en selvejende statsanerkendt institution med en bestyrelse, valgt på generalforsamling. I museets første mange år varetog formanden ledelsen af museet. Jens Hansen var den første formand 1929–1978, altså i 49 år. Han afløstes på posten af skibsmægler/reder Erik Albertsen. De følgende formænd er skibsmægler/reder Kristian Albertsen, regnskabsfører Jens Lindholm, navigationsskoleinspektør Leif Rosendahl, sparekassedirektør Keld Rasmussen og siden 2013 den nuværende formand navigationslærer Ole Wej Petersen.

Skiftende bestyrelsesmedlemmer, kustoder og ikke mindst den store skare af frivillige har ligeledes lagt og lægger fortsat en uvurderlig arbejdsindsats på museet – uden dem kunne virksomheden slet ikke holdes de høje omdrejninger. Støt stigende mængder af forespørgsler og skriverier, øget administration i den ny fagre bureakratverden gjorde det efterhånden nødvendigt at få fastansat en mand på museet, og 1. april 1980 tørnede undertegnede til som leder. Dertil er overlang mønstret en god besætning af ansatte og frivillige.

   Museet har igennem en lang årrække haft tæt samarbejde med Langelands Museum, hvad arkæologien og konserveringen angår, samt desuden søfart, dette sidste gælder også for museerne i Fåborg og Svendborg/Troense med hvem vi har lavet fællesudstillinger og -bogudgivelser og ligeledes med Handels-og Søfartsmuseet, nu M/S, og Ærø Museum. Der er samarbejde med andre danske, tyske og hollandske museer med maritime berøringsflader.

Det er målet at opbygge et museum, som sømanden og stedets søfart fortjener med fokus på bl.a. sømandens indsats under II. Verdenskrig, ”I skal ikke blive glemt!”, at bibringe forståelse for søens verden generelt også gennem bogudgivelser. Det fortjener Marstal og dansk søfart i det hele taget. Museet med Eriksens Plads og samhørigheden med skonnert BONAVISTA og museumscoasteren SAMKA giver de rette muligheder herfor.

Marstal d. 30. januar 2017  Erik B. Kromann

Marstal Søfartsmuseums historie.

Redaktionsudvalget består af:

Eskild Windfeld-Lund

Christian Ørndrup

Jens Weiss